Notater
Match 51 til 100 fra 158
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 51 | Dødsattest ID696 257 Bangor England 22-XII-67 No 480 ligbrænding 11.403 Angarfa, Bethesda Colwyn Bay 28-XII-67 Dødsårsag: Omborg på skibet "Partner" , Port Penrhyn, Bangor, Caernarvonshire, Wales, England, Hængning Urnenedsættelse 3. jan. 1968 Glud kirkegård | Thuesen, Thorvald Bjerregaard (I647)
|
| 52 | Efternavet også angivet som Plüger. Amalie havde 1 bror og 1 halvsøster (samme mor, men anden far). Hendes halvsøster Sophie Louise Sölter er med sin mand, Heinrich Ernst Kapell, kommet til Danmark fra Brakelsieg, Lippe - ligesom Amalie. Sölter & Kapell fik 10 børn, hvoraf den første halvdel er født i Danmark (Folding ved Brørup og Ørsted ved Jels). Den anden halvdel er født tilbage i Lippe. Det ser altså ud til at Amalies halvsøster med familie flyttede tilbage til Lippe ca. 1865. De er så senere udvandret til USA (Midtvesten) da både Sophie, hendes mand og flere af børnene er døde i USA. | Plöger, Amalie Dorothea Louise Wilhelmine (I189)
|
| 53 | Efternavnet er svært at læse i kirkebogen ved datterens dåb: Kan læses som Hansdatter eller evt. Jensdatter | Iversdatter, Mette (I1040)
|
| 54 | Efternavnet Lundegaard benytter Niels Rasmussen Lundegaard ved vielse i 1782, hvor han benævnes soldat, og ved 3 af børnenes dåbshandlinger, men ikke i FT 1787. Navnet stammer formodentlig fra en ansættelse på en gård i bebyggelsen Lundegaarde i Ringsebølle Sogn. Ingen af børnene ses at benytte dette navn. | Familie: Niels Rasmussen Lundegaard / Kirsten Pedersdatter (F194)
|
| 55 | Ejer af Brydebøllegård | Friis, Hans Nielsen (I1011)
|
| 56 | Ellen Mine Nielsen er døbt den 12. november 1843 i Sandby Kirke. Faddere: husmand Godtfred Madsens Kone fra Jesby, Husmand Jens Hansen fra Sandby, Godtfred Madsen fra Jesby, ungkarl Niels Madsen fra SannegÃ¥rd og pige Karen Kirstine Hansdatter fra Marienberg. | Nielsdatter, Ellenmine (I20)
|
| 57 | Else Jensdatter blev døbt Testomichaeli = den 8. maj 1754 i Sæddinge Kirke. Faddere: båret af Hans Lamps hustru Maren Hansdatter, Jørgen Kirk, Lars Smed, Hermann Skoleholders hustru og Hans Brimtzes hustru Dorthe, alle fra St. Sæddinge. | Jensdatter, Else (I145)
|
| 58 | Engelbrecht Bjørnsvend står i kirkebogen som Biörenschweig. Han er født syd for Kongeåen. Boede 1794 i et hus i Kalvslund by og lånte 25 rd. af Niels Madsen fra Tornum. Købte ejendomsstedet, ca. 1/16 part gård, for 499 rd. sl.-h-. cour., hvoraf 100 rd. var betalt og resten blev stående på 1. prioritet i gården i 6 år. Lånte 1806 400 rd. af madame Thiørnelund i Ravning. | Bjørnsvend, Engelbrecht Engelbrechtsen (I1054)
|
| 59 | Er registreret 1940 som indsat i Horsens Tugthus | Hansen, Peter (I793)
|
| 60 | Erhverv Properitær Bopæl Østofte, Fuglse, Maribo, Danmark 1834 Bopæl Østofte, Fuglse, Maribo, Danmark 1840 Bopæl Hundslund, Hads, Århus, Danmark 1870 Bopæl Svostrup, Hids, Viborg, Danmark 1880 Bopæl Røgen, Gjern, Skanderborg, Danmark 1890 Bopæl Sporup, Sporup, Gjern, Skanderborg, Denmark 1906 | Lindemann, Peder Laurids Alfred (I736)
|
| 61 | Erik blev født mens Bodil boede hos sine forældre og Kurth aftjente værnepligten. Derefter boede de i Nakskov frem til 1960, hvor de flyttede i rækkehus på H.P. Ørumsgade på Østerbro. Efter skolen blev han udlært typograf, og arbejdede som sådan til sin død. (organsvigt). Hans sidste arbejdsplads var Næstved Tidende. | Heinsmann, Erik Aage (I66)
|
| 62 | Erling Lohse gik i skole i Langesø. Efter skolegangen blev han beskæftiget som stenfisker, værnepligten aftjentes i søværnet på en minestryger fra 1948-49. Han fortsatte som stenfisker en tid og tog sætteskippereksamen i Skagen 1963. Erling Lohse havde siden 1954 forskellige stenfiskekuttere, og han var desuden formand i stenfiskernes sammenslutning frem til sin pension. | Lohse, Erling (I32)
|
| 63 | Evald Aage Emanuel Lohse blev født uden for ægteskab. Han hed Jacobsen frem til 27.05.1908, hvor navnet ændredes til Lohse https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114065#148180,24476194 Evald Aage Emanuel Lohse var fodermester. | Lohse, Evald Aage Emanuel (I70)
|
| 64 | Faddere ved dåben: båret af pige Maren Nielsdatter hos skolelæreren, husmand Hans Rasmussen, Christian Hansen, Karen Hansdatter og Else Hansdatter fra Norre. Vaccineret mod Kopper den 1. August 1838 af Wilhjelm. Forlovere ved ægteskab meed Ellenmine Nielsen: husmand Hans Kok og indsidder Niels Hansen, begge fra Korsnakke. | Lohse, Johannes Frederik (I19)
|
| 65 | Faddere: båret af major Pløtres frue paa Gottesgave Frederica Henrietta, forvalter Junghaus paa Rüdberggaard, degn i Gloslunde Søren Vinkel, degn i Tillitze Peder Jespersen, degn i Dannemare Rasmus Andersen, købmand i Nakskov Poul Møller, Mads Jacob Ditmers fra Nakskov, forvalter Westerholts hustru fra Baadegaard og Poul Lundgaard fra Pallehauge. Madame Karen Sørensdatter Balle blev viet 2. gang den 9. september 1784 i hendes eget hus, efter kongelig bevilling til birkedommer og prokurator Johannes Forbüse Friis. Folketælling 1787 i Nakskov By, Nakskov Sogn, Sdr. Herred • Johannes Forbüse Friis, 38 år, birkedommer v. baroniet Christiansdal, herredsskriver i Sdr. Herred • Karen Sørensdatter Balle, 39 år, hans hustru • Maria Pepping Ravn, 9 år, hendes datter af 1. ægteskab • Peder Hansen Ravn, 5 år, hendes søn af 1. ægteskab • Frederiche Sewerine Bertel Friis, 3 år, deres søn • Søren Balle Friis, 3 år, deres søn • Peder Jensen, 18 år, skriverdreng • Simon Pedersen, 21 år, tjenestekarl • Christian Iversen, 19 år, tjenestekarl • Kirsten Rasmusdatter, 29 år, tjenestepige • Lisbeth Pedersdatter, 24 år, tjenestepige • Zidsel Rasmusdatter, 26 år, tjenestepige Karen Sørensdatter Balle døde 1808 i Nakskov, 60 år gammel, og blev begravet den 8. juni 1808 på 4. plads, 7. skift, nr. 11 på Nakskov Kirkegård. Skifte Skifte imellem enkemanden birkedommer Friis og den afdødes arvinger afholdt den 5. juni 1808 i Nakskov. Børnene af 1. ægteskab med snedkermester Hans Ravn og således enkemanden birkedommer Friis stedbørn: 1. Peder Hansen Ravn 26 år 2. Maria Margretha Pepping Ravn - gift med Landinspektør Lohse i Nakskov Med birkedommer Friis er der 3. Bertel Friis 24 år - Fenrik ved et Marqvarregiment i København 4. Søren Balle Friis 24 år - underbefalingsmand ved Kystmilitsen i Branderslev Sogn og i tjeneste ved assessor Tøttrup 5. Sophie Margrethe Friis - hjemme hos faderen, ugift. Efter store Stridigheder imellem Christian Peter von Lohse og enkemanden birkedommer Friis bl.a. om en arv fra Maria Pepping Ravn på 20,000 Rigsdaler som Karen Sørensdatter Balle ikke skulle kunne have modtaget, fordi hun indgik ægteskab med birkedommer Friis - blev endelig opgjort den 14. januar 1809 således: I Sengekammeret fandtes: • 1 Himmelsengested med blaatrykt Omhæng; 8 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 blaatrykt Edderdunsdyne, 1 do Underdyne; 26 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • Øvrige Sengetøj, 1 Hjørneskab; 12 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 2 Guullæderstole, 1 Steenbord; 3 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 stort Speil i brun Ramme; 6 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 liden do i Guldramme, 6 Skilderier; 1 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • 2 Fag Vindues Gardiner; 1 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. I Dagligstuen fandtes: • 1 Ottedages Stueuhr, 1 Indlagt Bord; 18 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Speil i Forgyldt Ramme; 6 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 2 Fag Vindues Gardiner, 1 Papirs Egeskab; 7 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 1 Egechatol med Opsats, 1 Lænestol; 7 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • 1 Porcelæns Stenkrukke; 0 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. I Skabet fandtes Christiansdals Birk og Sønderherreds Papirer og Tingbøger: • I Fuorollen over Chatollet fandtes Schous Udtog af Forordningen til 1787; 8 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 19 dele af ældre udg. af Forordningen, 5 dele af Fr. d. 2. efterladte Værk; 13 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 4 dele af Rhodes Reqvisitter; 2 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • Lukieshen AB. 6 Autiani Udtog; 2 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • Hasselbergs juridiche Collegi; 2 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • De Jurabella. Pasiv; 0 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • Kloppelsborgs Geographi, 9 Bind gl. Bøger; 3 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • Balles Prædikener 1 Bind, Fleichers Skovbg., Balles Pouli Breve, Egedes Journal over Grønland, Laugs. arti. clame. for Danmark; 0 Rdl. 10 Mk. 0 Sk. • 3 Bøger af periodiske Blade; 1 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • Brochmanns Huspostillon; 1 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • Balles Indvielse til Behag, 2 Flasker; 0 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. • 1 Papirsax, l Par gamle Glasøjne; 0 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. I Storstuen fandtes: • l Chassecanape, 4 Fag Gardiner; 8 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 2 Mahognitræ Speile, 2 Egeborde; 30 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Tøjseng med Silkeomhæng; 12 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 sort Fløjelshat, 1 Silkehat; 0 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. • Sengetøj af Edderdun m.m.; 67 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • Ege Chatol med Opsats; 24 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. I opsatsen fandtes: • 13 Sølv Spiseskeer, 1 Forgyldt Flødeøse; 28 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Kalotske og 1 lang Vinske af Sølv; 10 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 6 Sølvtheskeer med Tang og 1 Brystnaal; 3 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. • 1 Sølvforgyldt Snustobaksdaase; 4 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Hovedsvandsæg og 1 Sukkergaffel af Sølv; 6 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Metal Taffeluhr og 1 ny Lysesax; 8 Rdl. 1 Mk. 8 Sk. • Balles Hædersmedallie af Sølv og 1 Æske; 10 Rdl. 0 Mk. 8 Sk. • 1 Guldring med Sten og 1 ditto med Agat; 4 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • Sølvhjerte med Baand; 1 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. I Chatollet fandtes: • 1 blaaternet Forklæde, l blaastribet do; 1 Rdl. 6 Mk. 0 Sk. • 2 Slyngestokke og 1 gammel Bull; 0 Rdl. 0 Mk. 8 Sk. • 5 Sæt Nattøj og 2 hvide Kapper; 0 Rdl. 9 Mk. 0 Sk. • 12 Stole med Zirtsesbetræk, 1 Lænestol; 33 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Sofa beskadiget, 1 flammende Gulvtæppe; 4 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Sengested med Tæppe, 1 Gulvtæppe; 2 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • diverse Sengetøj paa Sengestedet; 38 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 1 blaa Porselainskrukke, 1 Kammerpotte; 0 Rdl. 6 Mk. 0 Sk. I Kiøkkenet: • 1 Tinpottemaal og l ditto Pælemaal; 0 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. • 1 Kobberæbleskivepande med 6 Rum; 1 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 1 Tintallerken og 1 Tinlysestage, 1 Lyssax; 0 Rdl. 3 Mk. 10 Sk. • 1 Kobberlysestage, 1 Messing Fyhrfad; 0 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. • 1 Dusin hvide Stentallerkener; 0 Rdl. 3 Mk. 0 Sk. • 1 Kobberkasserolle med Laag, 1 Kobberpotte; 2 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • 1 Vandkande og 1 Kiedel af Kobber; 7 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Stegesoe med Laag og 1 Tinkande; 4 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 1 Malmstrygejern, 1 Kobberbuddingform; 2 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 1 Messing Rivejern og 1 Sækkenaal; 0 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 1 Kaalkniv og 1 Messing Lyseplade; 0 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. • 1 Maltstrygejern med 2 Bolte, 1 Uldsax; 1 Rdl. 4 Mk. 4 Sk. • 2 Laag, 1 Kaffekande, 1 Mælkesie af Kobber; 1 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. • 2 Fag VinduesGardiner, 1 Blikthedaase; 0 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. • 1 Messing Fyhrbækken, 1 Malmmorter; 3 Rdl. 2 Mk. 0 Sk. • 6 Par Knive og Gafler, 1 Kaffemølle; 1 Rdl. 1 Mk. 8 Sk. • 1 Kobber Dørslag, 1 Kobber Fyhrfad; 1 Rdl. 1 Mk. 8 Sk. • 1 Thepotte og 1 Gryde af Kobber; 0 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. • 1 Strygepude, 1 Jernrist, 1 Vandøse; 0 Rdl. 7 Mk. 0 Sk. • 1 Kiødgaffel, 2 Kiedelkroge, 1 Jerngryde; 3 Rdl. 0 Mk. 8 Sk. • 1 Kiedel, 1 Thekiedel af Kobber; 1 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • 1 Kobberkaffekiedel, 3 Jerngryder; 3 Rdl. 5 Mk. 0 Sk. • 1 Ildtang og Skuffe, samt 1 Thepotte: 0 Rdl. 2 Mk. 18 Sk. • 1 Ølkrus med Tinlaag og 5 Spølkummer: 0 Rdl. 2 Mk. 14 Sk. • 7 Par Thekopper, 1 Hængelysestage: 0 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. Endvidere fandtes: • 1 blaa Kuffert med Beslag; 8 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 blaa Omhæng til en Seng; 1 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 2 Fag Gardiner, 12 Lagener; 25 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • 8 Pudevaar og 8 Duge af Hørgarn; 15 Rdl. 8 Mk. 0 Sk. • 10 Hørgarnshaandklæder og 4 Duge; 14 Rdl. 4 Mk. 0 Sk. • 60 Servietter af Hørgarn, 2 Hængeklæder, 4 Duge, 8 Særke, 5 Lagener og 5 Duge; 45 Rdl. 7 Mk. 0 Sk. • 22 blaa og hvide Tallerkener af Sten; 0 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. • 4 aflange Fade, 3 Sylteglas, 6 Vinglas; 1 Rdl. 3 Mk. 0 Sk. • 1 Messingkiedel og 2 Brændevinsglas; 1 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. • 1 Glas Platdeminaise, l blaa og hvid Thedaase, 1 Kobber Tærtepande; 3 Rdl. 3 Mk. 7 Sk. • 1 The Messingfad med Themaskine af Kobber; 4 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 1 Haspe, 4 Flasker, samt 1 Lygte; 0 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. • 1 Vaffeljern, 1 gode Raads Jern; 1 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • del Køkkenredskaber, 12 Tinfade; 25 Rdl. 8 Mk. 0 Sk. • 37 dybe Tintallerkener, 1 aflangt Tinfad; 8 Rdl. 8 Mk. 0 Sk. I et Pigekammer fandtes: • Møbler og Sengetøj for 78 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. I Kjælderen fandtes: • Diverse, samt 6 Kiærlinger hel Brænde; 32 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. Creaturer: • 2 Kiøer, 1 Qvie, samt 1 Soe og 1 Gris; 49 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. • 8 Høns, And og 2 Giæs; 0 Rdl. 5 Mk. 0 Sk. ialt for Løsøre: 735 Rdl. 1 Mk. 14 Sk. De har solgt Karenslyst i Branderslev til Assersor Tøttrup for 12000 Rdl. 0 Mk. 0 Sk. Opgørelsen ser saaledes ud Indtægter i alt: 14412 Rdl. 1 Mk. 14 Sk. Udgifter i alt: 2668 Rdl. 3 Mk. 13 Sk. Igen til Deling: 11476 Rdl. 1 Mk. 1 2/3 Sk. Enkemanden faar 5738 Rdl. 0 Mk. 8 2/3 Sk. De tre Sønner faar hver 1434 Rdl. 3 Mk. 2 1/6 Sk. De to Døtre faar hver 717 Rdl. 1 Mk. 9 1/12 Sk. | Balle, Karen Sørensdatter (I141)
|
| 66 | Faderen udlagt ved dom | Johansen, Christopher (I2297)
|
| 67 | Flemming Hansen gik i skole i Næstved. Efter skolegangen kom han i lære som kommis i kolonialbranchen i Næstved og blev uddlært i 1964. Værnepligten aftjentes i Vordingborg fra 1964-65, hvorefter han var ansat som kommis i Næstved, Vordingborg og København over en 7-årig periode. Flemming Hansen blev 1974 ansat som kommis i "Favør" i Rødby. Senere drev han egen butik i Rødby. Flemming Hansen og Hanne Kardi Lohse blev skilt i 1980'erne. | Hansen, Flemming (I75)
|
| 68 | Forbüse staves også Forbus i arkiver | Friis, Johannes Forbüse (I368)
|
| 69 | Forældrene Ane Kirstine Jensen blev gift med Hans Peter Hansen. Hans Peter døde ret ung, Kirstine levede kun 3 år efter sin mand. De 3 børn blev efter hendes død fordelt hos 3 af hendes søstre. Hans Peter Hansen kom til Marie Jensen. Han var da 3 år. | Hansen, Hans Peter (I482)
|
| 70 | Forældrene flyttede fra Højreby ca. 1796-98 og det er omkring dette tidspunkt, Hans kommer ud at tjene på en gård i Gurreby. Hans Nielsen Friis blev konfirmeret i foråret 1803 fra Skovlænge Kirke, hvor han endnu boede hos gårdmand Jeronymus. Hans Nielsen Friis kan følges tæt via lægdsrullerne, hvori børn af bondestanden dengang allerede skulle indskrives fra fødselsåret. Disse optegnelser viser dette forløb: - 1788 - ca. 1797: Højreby i Søllested - ca. 1797 - 1805: Volshave i Gurreby Sogn [tjenstedreng/karl] - ca. 1806 - 1807: Boderup, Ønslev Sogn på Falster [hos forældrene]; - ca. 1807 - 1813: Volshave, Gurreby Sogn - ca. 1813 - 1814: Soldat ved regiment, infanteriet - ca. 1816 - 1817: Tranehuset, Avnede Sogn - ca. 1817 - død i 1832: Højreby/Vilhelmshøj, Søllested Sogn | Friis, Hans Nielsen (I199)
|
| 71 | Frederik Jacobsen var smed. | Jacobsen, Frederik (I152)
|
| 72 | Fæstegårdsmand | Lærke, Peder Christensen (I866)
|
| 73 | Gårdmand i Odderskær og Store Gåsdal, Borris sogn, Ringkøbing amt | Pedersen, Christen (I1215)
|
| 74 | Gårdmand på Nederbygård (adresse 2022 Nederbyvej 5, Sønder Felding) | Birch (Birkemose), Peder Christensen (I1343)
|
| 75 | Gift Lingren | Birch, Helene Petersen (I1650)
|
| 76 | Gift Rasmussen | Christensdatter, Maren (I1314)
|
| 77 | Gjertrud Hansdatters dåb: den 16. oktober 1803 i Sæddinge Kirke. Faddere: båret af Kirsten Rasmusdatter fra SæddingegÃ¥rd, Maren Nielsdatter fra Sæddinge, Jens Hansen fra Vesterborg, Gjertrud Nielsdatter fra Holeby og Hans Hansen fra Lille Sæddinge. Konfirmationen foregik 1818 i Sæddinge Kirke, hun er da i tjeneste hos proprietær Dall på Sæddingegård. | Hansdatter, Gjertrude (I23)
|
| 78 | Hanne Kardi Lohse gik i skole i Vesterborg og Vestenskov. Efter skolegangen blev hun beskæftiget som telefonistinde nogle år - dels på Falster dels på Ålborg Sygehys. Hun blev derefter uddannet som plejerske på statshospitalet i Vordingborg og var ansat som sÃ¥dan indtil giftermålet. | Lohse, Hanne Kardi (I74)
|
| 79 | Hans Christian Arthur Olsen var aktiv i frihedsbevæglsen i 2. verdenskrig. http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?56343 | Olsen, Hans Christian Arthur (I64)
|
| 80 | Hans Mathisen var skrædder | Elnegaard, Hans Larsen (Laursen) (I1122)
|
| 81 | Hans Pedersen Schade liv Konrektor i Roskilde 1638, rektor i Malmø 1639.|Dimitteret 1624 fra Roskilde skole, hvor han efter at have studeret ved universitetet 1627 blev ansat som hører. 1630 blev han rektor i Kalundborg, men 1633 opgav han rektoratet og begav sig på en udenlandsrejse. Studerede først en tid i Wittenberg (1633), og Groningen (1635) men vendte hjem 1635 og tog magistergraden; senere opholdt han sig et par år i Holland, England og Frankrig (Orleans 1636) som hovmester for to unge adelsmænd (Niels Kaas og Ove Ulfeldt) og opholdt sig med dem indtil 1637 i Holland, England og Frankrig.||Efter sin hjemkomst blev han 1638 konrektor i Roskilde og 1639 rektor i Malmø, men vendte 1641 tilbage til Roskilde som rektor og blev tillige kannik ved kapitlet, hvis gods det blev ham overdraget at forvalte. Han forfattede her flere grammatiske lærebøger, en hebraisk grammatik (1645) og en græsk (1660) samt en større græsk og latinsk grammatik (1666 og 1668).||Den 22 sep 1658 skulle domkapitlet mødes for at vælge to kirkeværger for det kommende år. ... Efter overtalelse lykkedes det kapitlet at bevæge HPK til at påtage sig hvervet som den ene af de to værger.||Efter afslutningen af den anden Carl Gustav krig blev Thomas Michelsen Hein og HPK den 25 sep 1660 på hele kapitlets vegne sendt til København for at underskrive Souverainiteten.|Børnene efter de to brødre Hans og Søren Pedersønner, som havde taget tilnavneet Kalundborg efter den by, hvor de var født, forlod dette stednavn. Hans' børn optog slægtens gamle tyske navn Schade, mens Sørens børn optog navnet Hiort.|Rektor i Roskilde. Forfatter av gramm. læreb. i latin/gr./hebr. Død: 10-04-1671 i Roskilde,- begravet 17-04-1771 (och hafde alle Klockerne) i sin begravelse i Roskilde Domkirke, hvor han i 1664 havde ladet udhugge på stenen det af ham selv på latin forfattede Epitaphium. Hans Pedersen Kalundborg blev dimitteret 1624 fra Roskilde skole, hvor han efter at have studeret ved universitetet 1627 blev ansat som hører. 1630 blev han rektor i Kalundborg, men 1633 opgav han rektoratet og begav sig på en udenlandsrejse. Han studerede først en tid i Wittenberg [1633], og Groningen [1635] men vendte hjem 1635 og tog magistergraden; senere opholdt han sig et par år i Holland, England og Frankrig [Orleans 1636] som hovmester for to unge adelsmænd. Efter sin hjemkomst blev han 1638 konrektor i Roskilde og 1639 rektor i Malmø, men vendte 1641 tilbage til Roskilde som rektor og blev tillige kannik ved kapitlet, hvis gods det 1660 blev ham overdraget at forvalte. Han forfattede her flere grammatiske lærerbøger, en hebraisk grammatik [1645] og en græsk [1660] samt en større græsk og latinsk grammatik [1666 og 1668]. Den 22. september 1658 skulde domkapitlet mødes for at vælge to kirkeværger for det kommende år. I mødet deltog kun de residerende medlemmer, fordi Københavns belejring under den anden Carl Gustav krig hindrede de mange i København boende medlemmer af kapitlet i at give møde. Under de daværende forhold var det alt andet end tillokkende at være værge for domkirken, fordi der var en stor personlig risiko af økonomisk art forbundet dermed. Efter overtalelse lykkedes det kapitlet at bevæge Hans Pedersen Kalundborg til at påtage sig hvervet som den ene af de to værger. Efter afslutningen af den anden Carl Gustav krig blev Thomas Michelsen Hein og Hans Pedersen Kalundborg den 25. september 1660 på hele kapitlets vegne sendt til København for at underskrive Souverainiteten. Ryge skriver, at der i ægteskabet var 16 børn, hvoraf 9 døde i deres ungdom, og han nævner kun 7 børn i sin "Genealogisk Tabelle over M. Hans Kallundborgs Børn". Giessing skriver, at Bodil DanclefsDatter i 1st ægteskab blev moder til 16 børn, af hvilke 9 levede, som tog tilnavnet Schade. I " Slægts-Register over Schade-Stammen" nævner Giessing alle 16 børn. Giessings oplysninger er forsøgt verificeret, men i kirkebogen for Roskilde domsogn, der begynder i 1645, mangler dåbsindførelser for årene 1654 - 1677 samt begravede i 1677 - 1679 og 1742 - 1744. I året 1700 levede kun 4 børn, medens 4 andre havde efterladt sig arvinger. | Callundborg (født Calundan), Hans Pedersen Schade (I520)
|
| 82 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I73)
|
| 83 | Helen Marianne Lohse gik i skole i Langesø, Vestenskov og Vesterborg. Efter skolegangen blev hun beskæftiget ved husgerning forskellige steder og havde derefter et ophold på Søllested højskole i 1958. Fortsatte så ved husgerning indtil giftermålet. Helen Marianne Lohse fortsatte efter ægteskabet som hjemmearbejdende husmoder. | Lohse, Helen Marianne (I72)
|
| 84 | Helga blev først gift som ældre, fik kun en plejedatter. Gift med Angel Madsen fra Lifstrup, som var en hel del ældre end Helga. Hun var tjenestepige hos Angel Madsen, mens hans første kone levede. Angel døde efter få års ægteskab. Helga sad så ene med en ret stor og meget god gård og den lille plejedatter. Helga blev senere gift med hendes bestyrer Erhardt Hansen fra Horne, som var 15 år yngre end Helga. De levede godt sammen, vel omkring en snes år. Så traf Erhardt sin ungdomskærlighed, som var blevet enke. Så var det sket. Helga og Erhardt blev skilt efter mange sjælekvaler, Helga solgte gården. Har kun omtalte plejedatter, som hedder Ida. | Jensen, Helga Kjerstine Hansigne (I344)
|
| 85 | Henricus Jacobus Heinsmann was the third child of Matthias Heinzmann. He was a cigar maker in several places in the Netherlands. But he started in 1866 in Düsseldorf (D), where five of his children were born. After the death of his wife in 1873, he returned to the Netherlands, remarried and had another six children. | Heinsmann, Henricus Jacobus (I828)
|
| 86 | http://ribewiki.dk/da/Skovagerg%C3%A5rd,_Kalvslund øn af husmand Lauge Jensen, Sejstrup. Gift 1851 med Else Margrethe Jessen (1830-1889) fra Hygum Præstegårds mark. Jens var først væver og parcellist der. [9] Købte 1853 gården skyldsat til 1-2-1-¼ hartkorn for 880 rd. af Peder Junker, mod aftægt til Peder Andersens enke og hendes søn Søren. Udlejede 1869 en 1¼ td. land stor hedelod ved Kalvslund Mose med påbygget hus (Mosevang) til søsterdatteren Marie Magdalene Jensen i 50 år for årlig lejeafgift 1 rd. 3 m. rigsmønt. Flyttede 1877 til det 3 fag aftægtshus ved gården, som skulle udbygges til 5 fag. | Laugesen, Jens (I308)
|
| 87 | https://www.marmus.dk/images/pdf/aarboger/aarbog2017.pdf | Kromann, Ejner Friis (I2065)
|
| 88 | Hvor Dorthea Kiøbing flytter hen fra Nakskov ved vi ikke, men Datteren Kirsten bliver Enke i Nakskov i 1804, og dør i Roskilde 1855, som betalende pensionær hos snedkermester Dohn. Lejekontrakt. I 1799 oprettes imellem fru Dorthea Lohse født Kiøbing og sønnen Christian Peter von Lohse, landinspektør følgende lejekontrakt: Han får til leje og frit brug følgende effekter til værdi, imod at betale 20 rigsdaler årlig i leje: Rdl. • 1 Tøjseng med stribet Sirtses og Cattuns Omhæng 16 • 4 Dyner, 4 Puder, 4 Lagener, l Kappe 50 • 1 Tøjseng med Omhæng og Sengetøj 50 • 1 Vugge med Behør 20 • Pigernes Seng med Sengetøj 20 • 1 Fyrrechatol med Opsats 24 • I Chatollet var - 6 Spiseskeer, 6 Theskeer, 2 Sukkertange, 1 Flødeske, 1 Potageske, 1 Sukkerske og Spand, alt i Sølv 50 • 4 Par Lysestager, 24 Glas, 16 Flasker 12 • 12 Glasbrikker, 12 Flaskebrikker 3 • 1 Kobberkaffekande, 1 Thepotte med Fade, Sukker og Thedaaser, 6 Par Kopper og 1 Smørkande 5 • 1 Spilleuhr, 1 Thebord og 1 Pantelou 50 • 6 Stole, 1 Sofa og 1 Hjørnestol 18 • 4 Pyramider og 1 brun Spisebord 8 • 1 Spille og 1 Voxdugsbetrukken Bord 5 • 1 Themaskine og 1 Kommode med Plade 16 • 1 hvid Lazvineret Speil, 2 andre Speile 12 • 1 Skrivepult og 24 Skilderier 12 • 1 Potpouri Krukke, 1 Theskrin m/ Flasker og 2 Presentérfade, 1 liden og 1 stor dragkiste samt 1 rødmalet Kiste 26 • 1 Vogn med Tilbehør og Seletøj 20 • 1 Egerulle + en del Kar og Ballier 10 • 30 Skilderier, 1 Mahognispeil 15 • 2 hvide Lakerede Borde, 8 betrukne Stole, 1 Kanape og 8 Lysearme, 4 Urtepotter 36 • 2 Rammer til Vinduer, 24 Servietter, 12 Duge, 4 Fag Silkegardiner, 6 Fag og 2 Throngardiner,1 Skiænk, 2 Cufferter 54 • 2 Kurve, 4 Dusin Tallerkener, 2 Fade 18 • 3 Dusin dybe Tallerkener, 1 Dusin Knive, 1 Caffecolbe, 8 Tintallerkener, 8 Stenfade og 1 Staldlygte 18 • 1 Stikbækken, 1 Barometer og 20 Bliktallerkener ialt Værdi 553 • 1 Kane m/ Tilbehør og Bjelder + 2 Kiøer 28 Nakskov den 16. december 1799 Dorthea Lohse, Laugværge Svigersønnen Chirurg Hesse | Kiøbing, Dorthea (I27)
|
| 89 | Høg/Høeg/Høegh er en dansk uradelig slægt, der er uddød i Danmark, men som stadig lever i Tyskland. https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8g_(adelssl%C3%A6gt)#:~:text=H%C3%B8g%20eller%20H%C3%B8eg%20er%20en%20dansk%20uradelig,Danmark%2C%20men%20som%20stadig%20lever%20i%20Tyskland.&text=Den%20jyske%20uradelsl%C3%A6gt%20H%C3%B8g%20f%C3%B8rte%20i%20sit%20v%C3%A5ben%20et%20halvt | Høegh, Sophie (I2372)
|
| 90 | I folketællingen 1834 i Kirke Flinterup (Sorø) står hun som Ane Nielsdatter https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=2640#2640,88466 | Nielsdatter, Anna Friis (I902)
|
| 91 | I FT 1787 ses de begge at være tjenestefolk på herregården Gammelgård i Ryde Sogn, som dengang ejedes af Kammerherre Morgenstierne. Kammerherren, der også var stiftamtmand, hed Casper Wilhelm von Munthe af Morgenstierne. I FT 1787 angives hans alder til 34 år og hendes til 28 år. Ved deres vielse i juli 1788 står også i kirkebogen, at de er af Højreby, hvilket betyder, at de i forbindelse med at de stifter familie har fæstet et husmandssted under Gammelgård, der dengang ejede jord i Søllested Sogn inklusive gården Vilhelmshøj. Sønnen Hans Nielsen Friis vender med sin familie tilbage hertil omkring 1817-18. Niels Hansen Friis og Birthe Jørgensdatter flyttede kort tid efter datteren Annas fødsel til Ønslev Sogn på Falster, hvor de boede nær landsbyen Boderup, der ligger 1-2 km sydvest for Eskilstrup. I folketællingen i 1801 for Boderup Sogn betegnes han husmand med jord. Det betyder, at han må have fæstet et lille hus med et jordtilliggende på højst 2-3 tdr. land. Et sådant jordstykke var ikke nok til at dække en families samlede behov, og der har f.eks. ikke kunnet holdes hest(e). Til selvhusholdning krævedes op mod det tredobbelte areal. Niels H. Friis og formentlig også Birthe Jørgensdatter har derfor også arbejdet periodisk som daglejere. Ægteparrets datter Anna indgik i december 1816 (hun var da 20 år gammel) ægteskab med en ca. 2 år ældre bødker Hans Høier. Birthe Sophie Jørgensdatters videre skæbne er fundet via datteren Annas ægteskab med Hans Høier. I FT 1834 findes dette ægtepar boende i Kirke Flinterup i Sorø Amt ved stednavnet Ødemark Huse. Her boede også Anna Nielsdatters moder Birthe Jørgensdatter. Birthe Jørgensdatter boede sammen med sin datter og svigersøn frem til sin død i 1846. | Familie: Niels Hansen Friis / Birthe Sophie Jørgensdatter (F265)
|
| 92 | Ingeborg Nielsdatters dåb i Sæddinge Kirke. Faddere: båret af Jørgen Jensens hustru Anne Cathrine, Jens Grøn, Peder Sjælland, Niels Jørgensen Ting, Hans Brunn, Kirsten Hansdatter og Peder Christensens hustru, alle fra Sæddinge. Vi har ikke kunnet spore, hvor hun flytter hen som enke. | Nielsdatter, Ingeborg (I131)
|
| 93 | Jacob Schade af gammel Adelslægt fra Schlesien. Født: 00-00-1540/1550 antagelig fra Glogau. 1. Generation Jacob Schade Oplysningerne om slægtens stamfader er meget sparsomme. I "Slægts-Register over Schade -Stammen" fra 1781 anfører Christopher Giessing: "Jacob Schade og hans Forældre skal have været af Gammel Adel fra Schlesien, for Religionen fordrevne, de havde i deres Våben 2 Halvmaaner og 2 Stierner; men som de geraaede i Armod, så nedlagde de Stamme-Navn og Våben. Otto Hjort citerer i 1912 Giessing, og han tilføjer: "Familien Schade kom formentlig fra Preussisk Schlesien, hvor der i Glogau fremdeles skal findes saavel Lutheranere som Katholiker af dette Navn". Glogauer Heimatbund e.V. i Hannover-Herrenhausen oplyser i skrivelse af 20-03-1990; " Der Name Schade Kam in Schleisen sehr häufig vor. So sind im Einwohnermeldebuch des Jahres 1943 in der Stadt Glogau allien 7 Inhaber dises Familiennames vermerkt." Om Jacob Schade, der antagelig er født o.1540-1550, stammer fra Glogau har ikke kunnet efterspores, da den ældste kirkebog herfra begynder med døbte i 1646. Det af Geissing angivne våben er næsten identisk med det våben, som den danske adelige slægt SKADE II førte, indtil den Uddøde på mandssiden i 1676 med Jens Christopher Skade. *)(* Axel Thisted skriver i 1934; "Man ved intet om, hvorfra denne Lighed skriver sig. Det kan tænkes, at Familierne Schade og Skade er af fælles oprindelse. Versionen om den Schlesiske Afstamning maa da formentlig være forkert. Der er ogsaa den maaske mere nærliggende Mulighed, at en af de ældste Schader fejlagtigt har troet sig i slægt med Skaderne og antaget deres Våben. Den 10. oktober 1761 sendte sekondløjtnant Ole Wilhelm Schade fra Harlem pr. Fridrichhald en ansøgning om avancement til overkrigssekretær grev Ahlefeldt. Ansøgningen er forsynet med hans segl, der er lig med det adelige våben. Der er imidlertid ikke fundet noget, der kan bekræfte, at han har fået fornyet slægtens adelskab. I nyere tid har proprietær Jacobus Cornelius Schade II (1868-1960) benyttet en efterligning af det gamle våben, idet der i hans signet under initialerne J S ses to fra hinanden vendende halvmåner mellem to femtakkede stjerner. ( kilde: Erik Schade Nielsen, :- Jacob Schade Slægten,- Frb.Bibliotek.) | Schade, Jacob (I1484)
|
| 94 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I165)
|
| 95 | Jens Frederik Lohses dåb:. Faddere: Båret af moderen, og faderen fulgte med, i øvrigt ingen andre Faddere end den tilstedeværende Menighed. | Lohse, Jens Frederik (I16)
|
| 96 | Jensines mor Ane Kirstine Jensen og Hans Peter Hansen: Hans Peter døde ret ung, Kirstine levede kun 3 år efter sin mand. De 3 børn blev efter hendes død fordelt hos 3 af hendes søstre. Jensine Hansen kom til Jørgine Kirstine Jensen. Hun blev 7 år dagen efter. | Hansen, Jensine (I481)
|
| 97 | Johan Olsen Friis var uddannet skibstømrer, og kom til Rødbyhavn fra Langeland for at arbejde på et skibsværft. Skibsværftet krakkede i krisen 1929, og Johan blev fiskehandler indtil han blev fisker. Han fiskede efter krigen på kutteren "Inga", som han byggede med Marshall-hjælp. Hans sønner Ole, Bent og Jørn var også med "Inga". Hele familien med kutter flyttede permanent til Skagen 1. jan 1954. | Friis, Johan Olsen (I157)
|
| 98 | Johan Ottesen Grundtvig er frar til N.F.S. Grundtvig | Grundtvig, Johan Ottesen (I1206)
|
| 99 | Johanne Hansdatters dåb den 29. juli 1804 i Horslunde Kirke: Faddere: båret af Hans Hansens datter Karen fra Halsted, Rasmus Meltofte, Jens Øremand, Hans Hansens søn og datteren Sidsel fra Meltofte. | Hansdatter, Johanne (I124)
|
| 100 | Johanne var tvilling. Søsteren døde ved fødslen. | Jensen, Johanne (I345)
|