Notater
Match 1 til 50 fra 158
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Deltog i krigene 1848-50 og 1864, hvor han var våbenmester. Dannebrogsmand 28. oktober 1864. Lars Jensen & Karen Marie havde en lille landejendom,og han var desuden landpostbud: Han gik ud fra Varde, ud til Hejnsvig og Donslund og tilbage til Rodebæk. Begik selvmord ved hængning 1900. | Jensen, Lars (I184)
|
| 2 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I81)
|
| 3 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I254)
|
| 4 | 3.aug.1759 afstår Bendt Clemmesen fæstegården i Horslunde. | Clemensen, Bendt (I876)
|
| 5 | Abel Madsdatter, født 1790, måske i Kamtrup, Hygum, hvor hendes far Mads Nissen står nævnt som gårdejer. | Madsdatter, Abel (I1059)
|
| 6 | Anders Biørenschwieg Engelbrethsen købte 1814 faderens ejendomssted Koldingvej 80, Bavngård, men flyttede 1822 til et ukendt sted på Kalvslund Hede, hvor hans kone Abel Madsdatter (1790-1857) døde. Enkemand, opholdende sig hos og forsørget af sønnen husmand Mads Andersen i Hjortlund, født i Bavngård i Kalvslund sogn, Haderslev Amt. Funden druknet i den ved Villebøl beliggende å den 12. december, efter at have været savnet siden 15. november, da han gik hjemmefra. Det antages, at han har forvildet sig på vejen. | Engelbrechtsen, Anders Biørenschweig (I1056)
|
| 7 | Ane blev gift med Marius Mortensen fra Kolding (han arbejdede på Brandorffs Fabrikker). De boede i Grønnegade i Kolding hele deres levetid. | Jensen, Ane Jensine (I336)
|
| 8 | Anna og Peder blev aldrig gift. | Familie: Peder Christensen / Anna Michelsdatter (F436)
|
| 9 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I40)
|
| 10 | Asger Richardt Lohse gik i skole i Langeø¸. Efter skolegang blev han beskæftiget ved landbruget forskellige steder indtil 1954. Asger Richardt Lohse overtog 1954 svigerforældrenes gård i Øster Nordlunde (Øster Nordlundevej 36) på 34 tdr. land og drev den til sin død. | Lohse, Asger Richardt (I34)
|
| 11 | Asken spredt over Køge Bugt | Ravnborg, Kaj (I39)
|
| 12 | Banner er en dansk uradelsslægt. https://da.wikipedia.org/wiki/Banner_(adelssl%C3%A6gt) | Banner, Erik (I2373)
|
| 13 | Banner er en dansk uradelsslægt. https://da.wikipedia.org/wiki/Banner_(adelssl%C3%A6gt) | Banner, Brune Erik (I2375)
|
| 14 | Bemærk: Der står "Jessen" som efternavn i Holsted kirkebog. Dåben er ikke indskrevet i Føvling Kirkebog | Jessing, Lauge Hansen (I186)
|
| 15 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I350)
|
| 16 | Birthe blev gift Hansen. Hun døde som enke & fattiglem på Horslunde Hospital. | Clausdatter, Birthe Margrethe (I1561)
|
| 17 | Bodil var i gartnerlære, da hun blev gravid og gift. Hun færdiggjorde ikke uddannelsen. Hun var hjemmegående til familien flyttede fra Nakskov til Kbh. hvor hun fik job som ekspeditrice i en IRMA butik. De skiftede efternavn fra Hansen til Heinsmann (svigermoderens pigenavn) 5. november 1960, da de flyttede til København. Da de senere flyttede til Rødbyhavn fik hun job som specialarbejder på A-Sik. Sit sidste job inden hun forlod arbejdsmarkedet var på Sukkerfabrikkernes membranfabrik i Nakskov. | Lohse, Bodil Louise (I36)
|
| 18 | Boede 1.feb.1845 i Strognæs ved Errindlev. Boede 1.feb.1850 i Fuglse ved Errindlev 1840 Skytte ved Hovedgaarden Kjerstrup. 1857 Skytte på Bremersvold. | Tost, Johan Heinrich Conrad (I737)
|
| 19 | Bombardementet af Sønderborg 2. april 1864 Menig Peter Christian Lohse stod den 2. april 1864 ved 17-tiden om eftermiddagen foran Sønderborg Rådhus sammen med andre soldater fra 16. regiments 4. kompagni, klar til at marchere på forpost ved Dybbøl, da en prøjsisk granat ramte ned midt i regimentet. Peter Christian Lohse og en Niels Sørensen fra Brunsvig døde, mens flere soldater i deres regiment blev såret. De to soldater blev begravet på Sønderborg kirkegård den 6. april 1864. Senere døde yderligere 5 soldater fra 16. regiment pÃ¥ Augustenborg Lazaret, af sår der var blevet dem påført den 2 april. Peter Christian Lohse var født i Bursø på Lolland i 1832. 20 år gammel var han blevet gift med Hanne Jochumsdatter, som efterfølgende fødte ham fem børn, hvoraf dog de to første døde som spæde. Og kun ni dage før sin 32 års fødselsdag, døde også Hanne Jochumsdatter af en lungesygdom. I foråret 1863 giftede Peter Christian Lohse sig igen. Hans nye kone hed Anne Margrethe Christensen. Men der var optræk til krig mellem Danmark og Prøjsen, så Peter Christian Lohse måtte snart af sted som soldat. En anden soldat der skulle stå ved 16. regiments 4. kompagni, J. P. Hansen fra Møn, har fortalt i sine erindringer, at han skulle møde ved Sølvgades kaserne den 10. december 1863, og Peter Christian Lohse har formodentlig fået en tilsvarende indkaldelse. Ganske kort før Peter Christian Lohse drog i krig, var hans nye hustru blevet gravid. 4½ måned efter Peters død fødte hun en datter, der blev opkaldt efter sin far; hun fik navnet Petra Petersen. Kilde til begivenhederne den 2. april da Peter Christian Lohse døde er: Inge Adriansen: Krig og kærlighed i 1864. 1998. Historisk Samfund for Als og Sundeved. Kilde til oplysningerne om de døde ved 16. regiment er: Robert Lemming: Register over døde i krigen 1864. 1997. Landsarkivet for Sjælland. | Lohse, Peder Christian (I128)
|
| 20 | Bopæl Sorterup, Slagelse, Sorø, Danmark 1890 Bopæl Tranbjerg, Tranbjerg, Ning, Århus, Danmark 1890 Bopæl Tranbjerg, Tranbjerg, Ning, Århus, Danmark 1890 Bopæl Sorterup, Slagelse, Sorø, Danmark 1906 Indvandring 17. dec. 1909 Ellis Island, United States Bopæl Minneapolis Ward 12, Hennepin, Minnesota 1910 Bopæl Sorterup, Slagelse, Sorø, Danmark 1911 Bopæl Landet, Maribo, Denmark 1916 Bopæl Holme, Ning, Århus, Denmark 1916 Bopæl Dundas, Rice, Minnesota 1920 Bopæl Sorterup, Slagelse, Sorø, Danmark 1921 Bopæl Odder, Hads, Århus, Denmark 1925 Bopæl Sandby, Maribo, Denmark 1925 Bopæl Astrup, Ning, Århus, Denmark 1925 Bopæl Sorterup, Slagelse, Sorø, Danmark 1925 Bopæl Odder, Århus, Danmark 1930 Bopæl Astrup, Århus, Danmark 1930 | Nørregaard, Søren Andersen (I1747)
|
| 21 | Bryllup, se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116928#153175,25511594 side 185 | Familie: Jens Frederik Lohse / Mathilde Louise Hansine Jacobsen (F6)
|
| 22 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I166)
|
| 23 | Christian Bøttcher var lærersøn fra Harreby. Om han er født der, vides ikke præcist. | Bøttcher, Christian Valdemar (I473)
|
| 24 | Christian Hermann Lohse var Underofficer. Fyrv. ved Kjøbenhavns Tøjhus, 31. december 1755. Stykkj's Kar, l4. oktober 1761. Tirk. Stykkj., 7. februar 1762. Stykkj. Int's Kar. 7. juli 1762. Udeladt af artillerikorpset ved dettes oprettelse 18. januar 1764. Tøjhusforvalter pÃ¥ Akershus, 28. marts 1764.Tøjhusløjtnant, 21. februar 1767. | Lohse, Christian Hermann von (I26)
|
| 25 | Christian Mundt var en sekterisk sværmer, der var degn i Vestenskov, men blev dømt fra embedet og døde i elendighed i pesthuset i København. | Mundt, Christian Gabrielsen (I511)
|
| 26 | Citat fra Karoline Jessings slægtsfortegnelse: Frederik blev opdraget hos Bertil Madsen i Malle, da hans mor jo døde kort tid efter hans fødsel. Bertil Madsen var Horne Sogns højeste skatteyder, og Frederik blev vel nok lidt for rigelig forsynet med lommepenge som barn. Da han blev voksen og fik en nybygget gård med besætning på, var han ellers sat godt i gang af hans plejefar. Men både han og hans kone – Marie Urup – troede, at de kunne tillade sig alt. Det gik dog ikke, De måtte sælge deres dejlige gård. Plejefaderen hjalp dem så til et hus i Bjerremose, han fik den første lastbil i Horne, og han havde igen alle muligheder. Men heller ikke det passede Frederik. Resten af hans tid havde han forskellige små job. Men så var Mie blevet ”voksen”, hun begyndte som kogekone og ernærede dem vist mest. Hun blev ved indtil hun var højt oppe i årene. Men Frederik var et meget livligt menneske og meget vellidt trods hans lidt svage karakter. | Jensen, Lars Frederik (I339)
|
| 27 | Citat fra Karoline Jessings slægtsfortegnelse: Hans overtog hjemmet og blev gift med Anna Jørgensen fra Bjalderup. Hans blev meget dygtig landmand, købte jord indtil flere gange. Det gamle hjem er nu en stor, ombygget og veldrevet gård, som for længst er overtaget af en søn (Aage). Aage og hans kone mistede deres yngste søn ved en bilulykke. Der er en søn mere, men han er ikke landmand, men i banklære, og så er der en datter også. Så nu må det gamle hjem jo nok gå over på fremmede hænder. | Jensen, Hans (I343)
|
| 28 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Aksel Jensen var landmand. Han blev gift med Kathrine. De drev i mange år en gård i Sadderup ved Esbjerg. Her døde Kathrine,der var en del ældre end Aksel. Han solgte så ejendommen og købte hus i Gørding, hvor deres eneste barn, Astrid, bor (2016). Aksel døde pÃ¥ plejecentret Lindegården i Gørding i 1994. | Jensen, Aksel Marinus (I346)
|
| 29 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Ane Kirstine Jensen blev gift med Hans Peter Hansen fra Farup. De overtog hjemmet i Rodebæk, morfar (Lars Jensen) blev hos dem. Hans Peter døde ret ung, Kirstine stod da ene med 2 små piger og en endnu ufødt dreng. Kirstine levede kun 3 år efter sin mand. Før hun døde, lovede hendes søstre at tage hver et af de 3 børn, så de da blev i nærheden af hverandre. Ane Margrethe Jensen skulle have Karen Marie Hansen som var 12-13 år. Jørgine Kirstine Jensen skule have Jensine Hansen, som fyldte 7 år dagen efter hun kom i mit hjem. Marie Jensen skulle have Hans Peter Hansen, som kun var 3 år gammel. | Familie: Hans Peter Hansen / Ane Kirstine Jensen (F170)
|
| 30 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Da Jens Christian og jeg jo var fætter og kusine, har vi samme slægt pÃ¥ Jens Chr.'s fædrene og min mødrene side. Vore bedsteforældre kom fra Fyn til Rodebæk, Fåborg Sogn pr. Varde. Der er både Jens Chr.'s far og min mor født. Vores bedstefar hed Lars Jensen, kaldet "Las Post" Vores bedstemor hed Karen Marie. Hun døde ung, vistnok af tyfus. Min mor var, så vidt jeg ved, omkring konfirmationsalderen dengang. De havde en lille landejendom, og så var min bedstefar landpost. Han gik ud fra Varde og helt ud til Hejnsvig og Donslund og tilbage til Rodebæk, en lang spadseretur på een dag. Bedstefar var med i krigen 1848 og 1864 og fik tapperhedsmedalje. Jeg husker ham kun svagt, da jeg kun var ca. 4 år, da han døde. Kampen for det daglige brød på den karrige hede Artikel i Folkebladet Sydjylland, 2. januar 1978 Den 82-årige fru Karoline Jensen, Storegade 44, Holsted St. er en af de efterhånden kun få, der endnu tydeligt husker hedens opdyrkning, kampen for det daglige brød på den karrige jord. Om sin fattige, men lykkelige barndom på en hedeejendom fortøller hun: Da mine forældre blev forlovet, fik min mor ingen guldring. Det passede sig ikke, når de skulle bo på heden, men en gave gav far hende dog en smuk sølvbrystnål, som nu er i mit eje. I 1890 købte mine forældre 28 tdr. land hede lidt nord for Bjøvlund Plantage vest for Holsted. Huset blev opført af brugte sten, stuehus og stald i en længe, men ret rummelig efter den tids forhold: To små stuer, sovekammer og et stort spisekøkken med en stor ovn til at bage rug- og sigtebrød i, et lille spisekammer og en forstue. Min mor flyttede ind med et godt udstyr: 4 dyner, 4 hovedpuder og 2 langpuder, alt vøvet af uldgarn, som mor selv havde spundet. Desuden havde mor 12 par hjemmestrikkede strømper af uldgarn. De blev senere trævlet op og strikket om til børnene, hvoraf det første kom knapt et år efter. Far mÃ¥tte i flere år gå ud i dagleje hos gårdejerne i Tvile og Grene. Heden skulle jo opdyrkes, før den gav afgrøde. Far havde mergel-ret i vores nabos jord, vistnok en dårlig mergel, men "koge" kunne den da, når der blev hældt saltsyre på. Det var den eneste kvalitetsprøve, der blev gjort. Merglen lå dybt nede i jorden, så et tykt lag måtte "skummes af", så stod min far i den dybe grav og smed merglen op på et "lad" midtvejs oppe. Mor stod på det dinglende trælad og smed merglen hel helt op på jorden. Så blev merglen læsset på vognen og kørt hjem på marken, hvor lyngen i forvejen var svedet af. Merglen blev læsset af i små stakke, som mor senere spredte og far pløjede ned. Der blev sået rug, men det gav en kummerlig afgrøde i mange år. I de første år lånte far heste og vogn til arbejdet, som han så måtte gøre arbejde som betaling for. Senere fik mine forældre et studespand. SÃ¥dan blev nogle agre opdyrket hvert år. Omkring århundredeskiftet blev studene udskiftet med to små russiske heste, og far fik en mælketur til Grene Mejeri. Kårene bedredes lidt. Det, at vi fik heste, er det næstførste, jeg husker i min tilværelse. Jeg var da omkring 4 år. Det allerførste, jeg mindes, er at min bror bliver født. Jeg var da knap 3 år, og min far passede mig i stuen. Da vores nabokone kom ind og fortalte, at vi havde fået en lillebror, blev jeg så overvældet og slået ud, at jeg surmulende stod og gentog: "Smid ham ud på møddingen, put ham i kakkelovnen". Men senere blev det os, der legede sammen med "Volbekøer" (sten med hul i) og kludedukker. Tiden gik, og jeg kom sammen med mine to søstre i skole. Jeg var over 7 Ãr, for der var en lang og dårlig vej til Tvile skole. Men da havde jeg længe læst "Ugens nyheder" fra ende til anden, både historierne samt et afsnit med sundhedsråd og et afsnit, som hed "For hjerte, sind og tanke". Straks første dag i skolen fik jeg salmen "Nu titte til hinanden" for som lektie samt et stykke bibelhistorie. Den første vinterlærerinde husker jeg ikke meget om, hvorimod den anden lærerinde, tør jeg nok sige, fik betydning for hele livet. Dengang mÃ¥tte lærerinden påvirke børnene. Hun åbnede vores øjne for livsværdierne. Sommeren efter mit 8. år syntes jeg selv, det var på tide, jeg kom ud at tjene. Det blev hos et par unge folk i nabolaget, som nylig var flyttet til egnen. Jeg havde det slet ikke ondt, men jeg hørte meget, som var fremmed for mig. Hjemme blev der aldrig bandet eller ført sjofel tale. Jeg var meget alene hjemme med de to små piger, en nyfødt og en på godt et år, som heller ikke kunne gå. Jeg husker engang, vi var ene hjemme, at jeg 8-årige skulle koge gule ærter til folkene, men den lille skreg og skreg. Endelig kom jeg i tanke om at give hende lidt "kroneessens" i en smule brændevin. Jeg husker ikke, om hun blev rolig. Næste sommer tjente jeg hos min moster og onkel ved Gørding. Der var godt at være, men jeg længtes. Ofte gik jeg om bag laden, som vendte hjemad, og bad min aftenbøn, som mor havde sagt, jeg ikke måtte glemme. Der fik jeg lov at lave meeget håndarbejde, sy bukser og forklæder til børnene og strikke undertøj. Siden kom jeg ikke ud at tjene før efter min konfirmation, men de sidste tre somre, jeg var hjemme, gik jeg ud og lugede roer hos bønderne i Tvile. Første år fik jeg 75 øre pr. dag, det næste år 1 kr. og det 3. år 1,50 kr. Jeg følte mig rig. Det sidste år kunne jeg købe fin, ternet uldent stof til en ny kjole for de penge, jeg selv havde tjent. Vinteren efter gik jeg til konfirmationsforberedelse i åstrup Præstegård, vi var to piger fra Tvile. Vi lavede et "nummer", som ikke glemmes. I løbet af vinteren ofrede vi børn to gange "frivilligt" til præsten. Jeg fik begge gange 2 kroner med. Første gang fik præsten de 2 kroner, men sidste gang talte min veninde og jeg om, at præsten jo nok havde penge nok (der var da tre tjenestepiger i huset), og vi to store piger ønskede os så forfærdeligt hver en "enkehue", som var udstillet i købmandens vindue oppe i Åstrup by, og den kostede lige 2 kroner. Vi købte hver en, så præsten fik ingen offer denne gang. Men det kneb jo at se ham ind i øjnene, da vi hilste af, og pengene skulle have vandret fra vores hånd over i præstens. Jeg havde ventet at få megen skænd hjemme, men mor mÃ¥tte vende sig om, hun kunne ikke betvinge et smil, sikkert meget mod sin vilje. Selv om der ikke var meget plads i mit hjem, blev der også hjerte- og husrum til et fremmed barn. Min mors søster, som var ung enke med tre børn, blev syg og skulle dø, og min mor og hendes to søstre lovede hende på det sidste at tage hvert et af hendes børn til sig, så de blev i nærheden af hinanden. Vi fik i vores hjem en pige, der fyldte 7 år dagen efter, lidt yngre end min ældste søster. De blev snart uadskillelige. Senere fik vi to små søstre mere, så det hed altid de to store piger og de to små piger og så mig og min bror ind imellem. Vi har haft et godt hjem. Mine forældre var så forskellige. Far var mild med et alvorligt sind, mor var glad og livlig. De glædede sig over medgang, og tog modgang som en tilskikkelse, f.eks. blev der ret ofte begravet en, ja endog et par gange to køer, slået ned fordi de havde tuberkulose. Man kendte ikke dengang til at få staldene desinficeret. Men vi nød aldrig en mundfuld mælk uden at få den kogt. Vi fik nu også kun sødmælk i kaffen. Det skete, at jeg sneg mig til at snuppe en mundfuld af kaffemælken, nÃ¥r mor ikke så det. Det smagte jo så godt, men det gav samvittighedsnag. Vi slagtede hvert år et svin til jul, så måtte vi spise al den ribbensteg og pølse, vi kunne juleaften. Vi kendte ikke til julegaver, før de ældste af os kom ud at tjene, men der var højtid langt ind i sindet. I julen blev der kun arbejdet med det nødvendigste. Karter og spinderok blev sat til side og blev først taget frem igen efter helligtrekonger. Om aftenen fik vi pebernødder, og så legede vi gætteleg med pebernødder. De kunne vist efterhånden blive lidt svedige og sorte af barnefingrene. Jeg mindes en julenat - jeg var vel 10-11 år. Jeg tilbød min far at afløse ham med at våge ved en griseso, som havde fået smågrise. Jeg sad der ene i halmen en hellig julenat, og sindet var så fuldt. Jeg tror ikke, jeg havde undret mig meget, om der var dalet en engel ned. Der blev ikke givet os mange formaninger, men når vi skulle gå et ærinde til naboen, sagde mor: "Bliv nu ikke stående og vente efter at få noget". Når vi skulle ud at tjene, sagde mor blot. "Glem nu ikke Jeres Fadervor". Der var så stille derhjemme pÃ¥ heden. Det var ligesom om, man "lyttede indad". Vi vidste godt, hvad vores forældre ventede af os, men selvfølgelig kunne vi da som andre børn blive uenige. Så var det altid mor, der gav os en lille en "på kassen" Kun een gang har far været vred på mig, da jeg var en stor pige, mÃ¥ske 10-11 år. Jeg skulle vælte rugen, som stod i stok på marken, mens mine forældre sov til middag. Den skulle så køres ind, når roden var tør. Men så kom posten med "For mine små venner", et godt hæfte, jeg holdt for mine sparepenge. Jeg ville bare lige se titlerne på småfortællingerne og satte mig ned ved første skok, bare et øjeblik mente jeg. Men jeg glemte tid og sted og pligter, indtil sidste blad var læst og oh rædsel, far kom løbende med pisken. Situationen og min forseelse gik op for mig i al sin gru. Jeg styrtede afsted som vanvittig og tænkte - bare jeg dog døde. Mærkeligt, jeg ikke erindrer, hvornår jeg gik hjem, og hvad mine forældre sagde til mig. Mor var efterhånden den i nabolaget, der gik bud efter, når en lille ny var i vente. Når hun før sengetid hængte en ren bomuldskjole og forklæde frem på sovekammerdøren, vidste vi godt, at hun snart skulle ud. Det varede ofte ikke længe, før der lød en sagte banken på sovekammervinduet, og en lidt ængstelig stemme kaldte: "Gine sover du, vil du skynde dig at komme". Et hestespand kørte efter jordemoderen, men der var langt, og det skete, at barnet var født, og mor og barn ordnet, før hun nåede frem. Hjælp i huset efter fødslen kendtes ikke. Nabokonerne hjalp hinanden. Moderen skulle ligge 8 dage, og det var såmænd en tiltrængt hvile. Naboerne kom med barselspotte i et knytteklæde, først naturligvis barselskonegrød (smørgrød med sød øl), senere kom der sødsuppe, vælling og senere endog som oftest hønsekødsuppe. Vi børn fik naturligvis noget af herlighederne. Konerne kom ofte også med sigtebrød og en kaffekage. Ved slutningen af min barndom, omkring 1908, begyndte en ny tid. Under påvirkning af Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg opstod den såkaldte "husmandsbevægelse". Der blev dannet husmandsforeninger, også hjemme blev der stiftet en forening med smed Thuesen, Tvile og gårdejer Th. Chr. Thomsen "Råkjærholm" som de ledende kræfter. Mændene og enkelte koner samledes rundt om i hjemmene. Der var mere hjerterum end husrum, men smalle bænke blev slået sammen i stuens længde. Der kunne sidde mange, og der blev drøftet og sunget sange, som "Du husmand, som ørker den stridige jord" og "Når vinteren rinder i grøft og i grav" m.fl. Husmændene fik mere kontakt med omverdenen, deres horisont udvidedes, de lærte mere deres eget værd at kende og tænkte mere selvstændigt på alle områder. Det gav sig også udslag på det økonomiske. Jorden blev undersøgt og viste et stort behov for bedre mergling. Der blev foretaget prøver efter mergel og fundet endog i store mængder og fin kvalitet i "Råkjærholms" jord. Der blev stiftet et mergelsskab, og arbejdet blev overladt til et entreprenørselskab, sÃ¥ vidt jeg husker Hofmann, Esbjerg. Det blev stordrift og gav arbejde i flere år til mange mand. Det må have været i ca. 1912, det blev påbegyndt. Ved den tid var jeg for længst fløjet fra reden, men det var nemt at se og mærke, at kårene i hjemmet bedredes. Jorden gav jo langt bedre afgrøder efter den nye mergel. Far fik en "aflægger" til at høste kornet med, et stykke blev bygget til laden, så huset nu var en vinkelbygning. Der kom en tærskemaskine, som var hestetrukket, samt en rensemaskine til at rense kornet med. Det var en stor lettelse for far, der før havde tærsket korn med plejl i de lange vinteraftener og renset det ved at "kaste" det med hånden ud over lo-gulvet. Ja, der kom da også såmaskine og en 2-furet plov efterhånden. Far lærte endog at cykle og fik en brugt cykel, men mor lærte det aldrig. Også indendørs skete der små forandringer. De sandstrøede gulve blev ferniseret, små blondekapper kom for alle vinduer, men de gamle bondemøbler blev stående. En slagbænk, vi børn havde sovet i, et rødmalet fyrretræsbord med rå plade, røde stole, som far selv havde snoet simer til af rughalm og flettet sæderne. Vi store børn gav vore forældre et egetræsbord og stole til deres sølvbryllup. De kom til at stå i den inderste stue (Æ kjøn stov), opholdsstuen kaldte vi "Æ daans". Min stærke, livsglade mor blev ikke gammel, kun 62 år. Hjemmet gik over på fremmede hænder, skiftede ejer flere gange. Nu er jorden udskiftet mellem de omliggende gårde og bygningerne sløjfet. Efter mors død fik min far ophold i mit hjem, han var da kun 65 år, og han blev hos os til sin død som 87-årig. Mine forældres navne står nu indhugget pÃ¥ en mindesten i Kongenshus Mindepark blandt alle de andre stræbsomme hedeopdyrkere. Tilbage af søskendeflokken er nu kun en af "de smÃ¥ piger" og jeg, som nu snart er 83 år, slutter Karoline Jensen. | Jessing, Karoline Hansine (I179)
|
| 31 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: De boede flere steder på mindre ejendomme : først i Åtte Bjerge, senere i Staarup, derefter i Sdr.Lourup, derefter i Bjerndrup og sidst i Gesten. Ane Margrethes mor (Ane Kirstine Jensen) blev gift med Hans Peter Hansen fra Farup. Hans Peter døde ret ung, Kirstine stod da ene med 2 små piger og en endnu ufødt dreng. Kirstine levede kun 3 år efter sin mand. Før hun døde, lovede hendes søstre at tage hver et af de 3 børn, så de da blev i nærheden af hverandre. Ane Margrethe Jensen skulle have Karen Marie Hansen som var 12-13 år. | Jensen, Ane Margrethe (I449)
|
| 32 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Else Marie blev gift med landmand Hans S.Hansen. De overtog hans fødegård i Gunderup, som de drev indtil de afstod den til deres søn. | Familie: Hans S. Hansen / Else-Marie Jensen (F163)
|
| 33 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Gerner Jessing var tømrer eller snedker. Var med i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Arbejdede i Norge efter krigen. Derefter i Canada. Ved sin død boede han i forældrenes hjem. Havde en søn uden for ægteskab. | Jessing, Gerner (I401)
|
| 34 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Ingeborg – hun var så smuk, hun blev gift, da hun kun var 20 år med en køn ung maler, Cornelius Jensen. De fik hus i Kvong, men Ingeborg fik spansk syge og døde på 5 ugers dagen efter deres bryllup. Hun ligger på Kvong Kirkegård. Cornelius blev gift igen, men blev ikke ret gammel. | Jensen, Ingeborg (I342)
|
| 35 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Jens Chr. Jensen kom ud at tjene som 6 årig. Han er uddannet smed i Bounum før 1918. Indkaldt til sikringsstyrken under 1. verdenskrig, dels på Rigensgade Kaserne, København, dels i teltlejr ved Køge Bugt. Blev selvstændig smedemester ved at overtage sin læreplads. Flyttede til Lourup 1930, som selvstændig smed. Flyttede til Holsted St. 1. december 1949, først som ansat ved maskinhandler Aksel Holst, Holsted St. Efter ca. 2 år startede han cykelhandel pÃ¥ Storegade 44, Holsted Station. Ophørte sidst i 70'erne. | Jensen, Jens Kristian (I178)
|
| 36 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Jens Jørgen Jensen blev som ung udlært som møllersvend på Fåborg Mølle. Bosatte sig på en lille ejendom i Asp ved Malle i Horne sogn. Giftede sig med Ingeborg Jensen, som vistnok var fra egnen. Hun døde efter at have født 3 piger og 2 drenge. Efter ca. 3 år blev Jens Jørgen Jensen gift med sin husbestyrerinde Johanne, som blev en god mor for børneflokken. | Jensen, Jens Jørgen (I182)
|
| 37 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Johanne Jensen rejste til USA som ung, og blev derovre gift med en ung dansk mand. De fik en ret stor farm, og de fik en del børn. Hun genså aldrig sit fædreland og søskende. Johanne og Jørgine korresponderede med års mellemrum. | Jensen, Johanne Marie (I451)
|
| 38 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Kirstine og Elias havde et mindre landbrug ved Hejnsvig. | Laugesen, Kirstine (I281)
|
| 39 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Lars Frederik Jessing flyttede til Kjelstrup Strand på grund af astma. Han var snedkermester. Deltog i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig (på Haderslev Næs) | Jessing, Lars Frederik (I374)
|
| 40 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Lars Jensen rejste som ung til Sydslesvig som fodermester pÃ¥ Nustrup-egnen. Han var på flere store gårde og samlede sig en lille god formue, men mistede alt under første verdenskrig. Han forblev ugift og ligger begravet pÃ¥ Haderslev kirkegård. | Jensen, Lars (I452)
|
| 41 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Mads Laugesen boede i Lundsbo, Kalvslund, før de flyttede til en lille ejendom i Hviding, Ribe. De havde 4 drenge og 3 piger. | Laugesen, Mads (I283)
|
| 42 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Margrethe fik en skade som barn, så hun blev åndssvag. Var hjemme til konfirmationsalderen, men kom derefter på anstalt, først i Brejning, senere Ribe. | Jensen, Ane Margrethe Nielsine (I338)
|
| 43 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Marie er fra Vester Lindet. Boede ved sin død på Ribevej 43, Sønder Hygum. | Brønk, Marie Cecilie (I432)
|
| 44 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Marie Jensen blev gift med landmand Anders Jensen Christensen. De drev en mindre ejendom i Vibæk ved Vejrup- Flyttede på deres ældre dage til Esbjerg, hvor de havde hus i Østergade. Karen Maries forældre: Ane Kirstine Jensen blev gift med Hans Peter Hansen. Hans Peter døde ret ung, Kirstine levede kun 3 år efter sin mand. De 3 børn blev efter hendes død fordelt hos 3 af hendes søstere. Karen Marie Hansen kom til Ane Margrethe Jensen. Hun var da 12-13 år. | Hansen, Karen Marie (I337)
|
| 45 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Niels Pedersen var plantør i Bjøvlund Plantage, Holsted. Døde på Holsted Plejehjem i første halvdel af 1950'erne. | Pedersen, Niels (I399)
|
| 46 | Citat fra Karoline Jessings slægtsnotater: Var husbestyrerinde hos enkemand Jens Jørgen Jensen. Efter ca.3 år blev Jens Jørgen Jensen gift med Johanne, som blev en god mor for børneflokken. | Hansen, Johanne (I335)
|
| 47 | Cornet ved Det Slesvigske Rytter Regiment. - 1834 Major. Eschadrons Chef for 1ste Eschadron i Horsens, ved Slesvigske Regiment | Balle, Peter Hansen (I696)
|
| 48 | Dansk rigsråd, bygmester og ejer til Svaneholm Slot i Skåne. Herredsfoged, Obling, Gårdmand og Herredsfoged i Sdr. Bork, Herredsfoged i Nørre Borne Herred, Gårdmand og fra 1517 Herredsfoged i Obling, Sønder Bork | Ibsen, Michel (I1279)
|
| 49 | Den første lutherske præst i Eltang--Vilstrup. Slægten Griis er gammel på Egnen. 1587 nævnes således Hans Griis i Tolstrup, der er Medejer af en Gård i Dons. 1661 omtales Peder Griis i Tolstrup. 1579 Præsten Niels Griis til Eltang-Sdr. Vilstrup. Han havde 2 Sønner. Den ene af dem, Anders, får 1679 hovedgården i Viuf i fæste. Niels Griis’s Hustru og Sønner får lov at beholde Annexpræstegården i Vilstrup så længe de lever. | Griis, Niels Povelsen (I1336)
|
| 50 | Dødelig såret ved slaget ved Regensburg https://da.frwiki.wiki/wiki/Bataille_de_Ratisbonne#google_vignette | Balle, Christian Frederik (I694)
|